He’s All That med Addison Rae i hovedrollen kommer til Netflix

Alt efter hvor gammel du er, er der en god sandsynlighed for, at du kan huske den romantiske komedie She’s All That. Filmen fra 1999 havde Freddie Prinze Jr (hvor blev han egentlig af?) og Rachael Leigh Cook (hvor blev hun egentlig af?) i hovedrollerne. Det var lidt en slags nyfortolkning af My Fair Lady, dog uden musik, om en fyr der vil gøre en anonym pige til den cool pige på skolen. Filmen var en stor succes for mere end 20 år siden, og nu kommer der så en ny udgave.

Der er dog tale om en markant anden udgave. Denne gange er det nemlig ikke en She’s All That, men en He’s All That. Det bliver heller ikke et stort biografhit, filmen kommer nemlig direkte til Netflix.

Filmen kommer til at have Addison Rae i hovedrollen. Mange vil vide hvem det er, endnu vil dog trods alt nok ikke. Addison Rae er en superstjerne på TikTok hvor hun har mere end 75 millioner følgere, og 5 milliarder likes. Det er hendes første film, og da hun er født i 2000 var hun end ikke født da She’s All That havde premiere.

I filmen spiller hun en influencer (en rolle hun har researchet til i mange år kan man sige). Hun tager imod udfordringen at gøre skolens største taber til til ballets konge. Denne taber spiles af Tanner Buchanan, der er vant til Netflix, da han spiller en af de bærende roller som Robby i en anden “reboot” nemlig Cobra Kai.

Rachael Leigh Cook der altså spillede den kvindelige hovedrolle i den originale film, vender tilbage sammen med Matthew Lilliard (der også medvirkede i 99 udgaven). Dog ikke i de samme roller. R. Lee Fleming Jr, der skrev manuskriptet til den første film, har også skrevet manuskriptet til den kommende Netflix udgave. Mark Waters der er kendt for et par andre kæmpe succeser fra omkring samme tid, Mean Girls og Freaky Friday, skal instruere.

Der er ikke sat en premieredato, men det forventes at blive i løbet af efteråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *