Dansk Alene I Vildmarken skrev historie

For nylig løb sidste afsnit af den danske udgave af Alene i Vildmarken over skærmen, og den skrev sig ind i historiebøgerne. Dette er en voldsom spoiler, hvis du ikke har set den nyeste sæson. Så hvis du har planer om det, så lad vær at læse videre her.

For første gang i showets historie, dansk såvel som internationalt, var det nemlig en kvinde der løb med sejren. Mange kvinder har tidligere været helt tæt på, og lige ved og næsten. Men det er altså første gang, at en kvinde ender som den absolut sidste, hvilket var lige præcis hvad 60-årige Ulla gjorde, da hun efter 30 dage, var eneste deltager tilbage i det nordlige Norge. Ulla havde planer om at det var tid til at tage hjem, men nåede det altså ikke, inden sidste par røg ud kort forinden.

Sæsonen har generelt fået lidt kritik for at feltet ikke var det mest imponerende, og mange faldt fra tidligt i forløbet. 30 dage er da også langt fra rekord, og milevidt fra de amerikanske udgaver. Det skal dog ikke tage noget fra den imponerende præstation af Ulla, og stort tillykke herfra.

Alene I Vildmarken kan ses på DRTV, er man til de lidt mere hardcore typer, kan man vælge at se Alene i Vildmarken USA, hvor mange af deltagerne er af en lidt anden støbning, men hvor præmien også lyder på intet mindre end 500.000 dollars.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *